onsdag den 17. maj 2017

2017 er jo godt i gang

Ja så blev det 2017. Vi troede jo at Bettina blev opereret d. 15.12 2016, men sådan skulle det ikke gå.
Vi stod kl. 07.00 på Sana og fik at vide at operationen var udsat på ubestemt tid uak...
Vi var noget ude i tovene, men fik os samlet sammen og "satte os på ledningen" indtil vi havde været igennem møllen og fået en ny tid d. 10. januar.

10. januar kom vi igen og denne gang lykkedes det og Bettina kom godt igennem og fik et flot ar. Det går jo stærkt i dag så genoptræningen startede samme dag som operationen og jeg var ude at lufte Bettina i Suloraq i høj sne 10 dage efter. Det hele er gået godt men nu kan Bettina til gengæld mærke den anden hofte er lige så slidt - så nu går vi og venter på at den også bliver opereret.

 


Vintersæsonen 2016/2017 har været med rigtig meget sne så det har været en fryd bare se her.



 
 
I februar havde vi igen besøg af Mie, som vi hyggede meget med. Jeg havde Mie med på langrend og selvfølgelig fik hun diverse blå mærker og en forslået ryg, men var alligevel glad :-)

 
 
I marts var jeg i DK og i Madrid med arbejde, men havde heldigvis tid til at hygge med Ina før og efter Madrid. Vi var bl.a. til koncert med Lis Sørensen - hun kan bare synge så hårene rejser sig!
 
 
April måned var også en stor rejse måned med arbejde. Jeg besøgte først Island og så forskellige lufthavne m.m. Bettina kom nogle dage senere og vi holdt påske sammen. Vi genså flere steder og nød de varme kilder og så havde vi en super dag på en gletsjer med snescooter ræs og besøgte en stor tunnel under gletsjeren.


 
 
Så tog vi videre til Færøerne, hvor Ina også kom til fra KBH. Jeg besøgte vagar lufthavn et par dage mens Ina og Bettina udforskede. Bagefter havde vi en lille uge sammen hvor vi var rundt næsten overalt på Færøerne. Vi fik kørt, sejlet og fløjet i helikopter i deres flotte og rå natur.






 

  Så tog vi alle til DK. Jeg besøgte 3 jyske lufthavne, mens Ina, Aya og Bettina hyggede sammen. Bettina tog senere til Jylland og besøgte Marianne og nåede også at være sammen med 61 pigerne på fyn. Søndag d. 30.4 var vi til Alfreds konfirmation en rigtig hyggelig dag. Mandag d. 1.5 fløj vi atter hjem til Nuuk.


 
Og nu er det maj og endelig er sneen begyndt at smelte og bådene begynder at komme i vandet. Vi håber også at vores båd snart kommer i vandet så vi kan komme ud og sejle og få startet projekt fang ørreder!!
       
        
    

søndag den 20. november 2016

Ørredfiskeri, Portugal, Besøge Ina, Tyrkiet og Bettinas hofte

Sommeren 2016 har været rigtig fantastisk her i Grønland. Vi har sejlet meget og overnattet alle de weekender det har været muligt. I år fandt vi et dejligt sted syd for Nuuk, som vi besøgte mange gange. Og der har der været masser af ørreder at fange i elven. Vi har flittigt forsøgt - Bettina prøvede at gribe dem når de sprang op af vandfaldet og det lykkedes én gang, men ak hun kunne ikke holde den. Jeg har også flere gange haft fat i en men de er nogle listige fisk (læs: for hurtige for mig), så de når at smutte fra mig inden det lykkedes mig at få den op! Når vi så har fanget nogle på stang så spræller de ned i elven igen. Til gengæld har vi mødt søde grønlændere som har givet os medlidenhedsørreder fordi de fangede så mange selv. VI KOMMER IGEN TIL NÆSTE SÆSON!!!



I august tog var vi sammen med Ina til Portugal og så både nord og syd. Det var en dejlig tur med masser af oplevelser og afslapning.







 
I oktober var jeg i DK og Sverige med noget arbejde. Og der hyggede Ina og jeg os med at besøge Cisternerne og der var også nogle lysaktiviteter. Vi var også på tur til Møns klint og fandt en god pølsevogn i Stege. Og så turede vi rundt i Nordsjælland og så bl.a. troldeskoven.  Senere kom Bettina også til DK og startede med at besøge Københavns Zoo by night og var til silent disko. Senere skulle vi udfordre hinanden på en indendørs gocart bane i Herlev. Supersjovt.







 
Bettina og jeg tog efter besøg hos Ina til Tyrkiet, Side, i en uge og bare flød på stranden og nød livet i en uge. Hotellet lå på stranden og det var godt for Bettinas hofte vil ikke ret meget mere end 5 min ad gangen. Vi fik dog gået lidt rundt og fandt en rigtig sød mand (Ali), som havde sit eget lille spisested, som vi blev glade for. En dag inviterede han os på hjemmelavet mad fra hans hjemegn. Og da vi kom havde han dækket flot op og stjålet en rose fra naboens roser og fået ballade for det :-) Frem kom gryden med lækker mad - en herlig oplevelse. De sidste dage mødte vi et svensk par, som vi snakkede med og ærgrede os lidt over at vi ikke havde startet med at snakke sammen noget før. Men nu skriver vi sammen på mail :-)


 
 
D. 15. december skal Bettina endelig have en ny hofte og det glæder vi os meget til. Derfor holder vi jul igen i Nuuk, for der går jo lige lidt tid inden Bettina er klar til at suse rundt igen. Jeg tager til nord Norge og DK i november/december med noget arbejde, men så kan jeg også få juleanden med hjem til Nuuk. Planen er at Ina og jeg tager over til Pia d. 3.12 og laver julemad sådan lidt forjuleaften :-)


Ellers er der jo rigtig vinter her med sne over det hele og godt for det for nu er det meget mørkt det meste af tiden, så sneen lyser lidt op. Vi besøger svømmehallen lidt oftere og så har vi leget lidt med tanken om at købe et hus her og har været ude at se på et. Vi passer begge vores arbejde, som vi er glade for, selv om vi er enige om at brokke os lidt over dit og dat. Men sådan er det jo altid uanset hvor i verden man arbejder :-)
Slut for denne gang.       

tirsdag den 12. juli 2016

Sommer i Grønland

I maj havde vi Mie heroppe i en måned, hvor vi nød hendes samvær til lands og til vands. Hun er heldigvis blevet så glad for Grønland så hun dukker sikkert op igen til maj 2017 - vi glæder os allerede!

Sidste weekend sejlede vi ind i fjorden for at finde et sted vi kunne prøve at fange ørreder med hånden. Vi fandt en dejlig vig med en elv. Der var 3 sommerhytter, hvor én af dem var beboet og de havde fanget ørreder og røget dem i 3 døgn - uha de så gode ud!

 
Vi gik en tur ud i naturen for at inspicere elven, men opdagede hurtigt at den var for stejl. Så vi nød derefter bare naturen.


 
Så det blev ikke til noget med at fange en ørred med hånden denne gang, men vi prøver et andet sted.
 
Til sidst lige et stemningsbillede med de flotte kæruld som blomstrer lige nu.
 
God sommer...