tirsdag den 30. april 2013

Forår i Nuuk

Foråret er også kommet til os ...
Solen skinner og vejret er fantastisk - på vores altan har der været op til 25 grader i solen lækkert...
Men foråret er også kommet til os på anden vis for: VI HAR SOLGT VORES HUS I DAG - HURRA!
Ja det er følelsesmæssigt underligt men økonomisk fantastisk. Det fejrede vi med at mødes efter arbejde og gå på café. Vi sad udenfor og nød solen.

Inden Bettina kom og hentede mig på arbejde cyklede hun rundt i Nuuk og udforskede byen. Nede ved vandet ligger en af kirkegårdene og det ser helt surrealistisk ud...

Da vi kom hjem efter café besøg og Nuuk center besøg - Bettina skulle lige bestille tid til klip i morgen, så sad vi ude på altanen og bare nød livet med en kop frisk kaffe - livet er bare herligt!
 
Nu er kl. 22.05 og vi sidder og kigger på en flot solnedgang...
 

søndag den 28. april 2013

Svømmehallen og lystbådehavnen

Vejret er bare helt fantastisk i dag med 12 grader og masser af sol. Vi cyklede ind til svømmehallen og nød det sammen med mange andre, fik svømmet lidt og en tur i saunaen bagefter. Her er svømmehallen set udefra.

Så cyklede vi lidt rundt i nærheden af hallen og kom lige forbi en flot vinkel over til vores lejlighed:
 
Nå ja så er der også lige et par billeder af de andre vinkler og sørme om ikke også over til skiliften.



 
Så cyklede vi ned og kiggede efter hvilken båd vi skulle vælge til sommer, men der er så mange så det er sørme svært :-)

 
Nu er vi kommet hjem og vi har sat rugbrød i ovnen og det glæder vi os til - vi fik lige købt 3 pk. kærgaarden smør med hjem formedelst 30 kr. så vi er bare så klar til frisk brød!

  

lørdag den 27. april 2013

Tur rundt i Nuuk

Så fik vi endelig taget hul på at se lidt mere af Nuuk end butikkerne :-)

Vi tog ind til kulturcenteret Katuaq og købte billetter til Iron man 3 kl. 15.00 (En kuriøsitet her skal man selv købe sine 3D briller så vi købte de billigste formedelst kr. 15 pr. stk - så dem gemmer vi nu godt) og gik bagefter ned mod national museet - på vej derned kom vi forbi flotte små huse og den gamle kirke, en statue af Hans Egede og stranden og hvad ser vi? En flok unge mennesker piske ud i vandet og bade - så kom ikke og sig at man ikke kan bade her!!! Det lød godt nok som om det var knap så varmt men alligevel :-)





 
Vi rundede lige en tur operatør inden vi så udstillingen i nationalmuseet. En fin udstilling ikke for stor og interessant. Så gik vi tilbage i det dejlige solskin og fik en kande kaffe og lidt kage i kulturhuset inden Iron Man kaldte. Filmen var fin og bagefter gik vi i Nuuk centret og købte lidt ind i Pisiffik, de havde ikke alt det vi lige ville have så vi rundede lige Brugseni j sådan hedder brugsen her. Vi fik købt de sidste ting og så lige en ny vejr station - i blæsevejret for et par dage siden glemte vi at tage vores udendørs måler ind og det endte med at den gik itu på altangulvet :-(.
Men nu har vi en ny som skal tøjres forsvarligt inden den får lov at være udenfor :-).
Så tog vi bussen hjem og som altid nød vi at tage smutvejen op til vores lejlighed - det er en meget stejl klippesti og med sne/is på bliver det ekstra spændende. Vi kom op, mens 2 drenge lige ville cykle nedad, den ene endte nede i bunden i en dynge sne mens den anden tog det meget roligt. Nå men her er liget par billeder af vores hus vores altan er den på 5 sal (tredje øverst).


 
Vi fik rester for vi havde lavet en lækker torskeret i går og så hygge resten af aftenen.  
Hvis vejret fortsætter med sol i morgen vil vi cykle ind til svømmehallen - vi har købt et årskort til svømmehallen formedelst kr. 1000,00 for os begge billigt...