Fangsten fra søndag blev lavet til ca. 70 deller, aftensmad: kogt rødfisk med karrysovs og ris og 2 store torsk til fryseren. Mandag ville vi bare lige ud og drive lidt i Nuukfjorden. Hold da op der var oplevelser for alle pengene...vi så hval og en masse sæler, som svømmede i store grupper lige foran båden, selvfølgelig havde vi glemt kameraet. I går forsøgte vi så med kamera.....men ingen hval eller sæler - kun måger, dem var der nok af ha, ha
onsdag den 31. juli 2013
mandag den 29. juli 2013
Lille Malene, fladfisk, rødfisk og badetur
Sidste weekend i juli og sikken weekend. Vi startede fredag efter aftensmaden med en "lille" aftentur rundt om lille Malene (knap 4 timer) Turen var lidt længere en vi havde regnet med, men utrolig flot. Først kommer man op til Cirkussøen hvor vores drikkevand kommer fra og bagefter nyder man de flotte bjerge, små åer, vandfald, små søer....ja natur for alle pengene.
Lørdag var en stor dag vi sejlede over til Sadlen og lå i læ ved det store vandfald og nød solen mens vandet fossede ned. Senere sejlede vi lige over på den anden side hvor vi kastede anker. Fiske snøren kom ud og vupti så fangede vi vores første fladfisk.
Søndag var om muligt en endnu flottere dag. Vi sejle ud til restauranten hvor personaleforeningen spiste på udflugten, knap 2 timer tog det, men der var lidt for meget vind så vi fandt et sted på tilbage vejen i læ, ved et lille vandfald. Vi smed snøren ud og vupti, så havde vi fanget vores første Rødfisk og en masse torsk. Snøren nåede ikke engang ned til bunden før der igen var bid. Kun de store torsk kom med hjem, resten blev smidt tilbage i havet.
Lørdag var en stor dag vi sejlede over til Sadlen og lå i læ ved det store vandfald og nød solen mens vandet fossede ned. Senere sejlede vi lige over på den anden side hvor vi kastede anker. Fiske snøren kom ud og vupti så fangede vi vores første fladfisk.
Søndag var om muligt en endnu flottere dag. Vi sejle ud til restauranten hvor personaleforeningen spiste på udflugten, knap 2 timer tog det, men der var lidt for meget vind så vi fandt et sted på tilbage vejen i læ, ved et lille vandfald. Vi smed snøren ud og vupti, så havde vi fanget vores første Rødfisk og en masse torsk. Snøren nåede ikke engang ned til bunden før der igen var bid. Kun de store torsk kom med hjem, resten blev smidt tilbage i havet.
Weekend i uge 29 - Vores første badetur....
Vi sejlede helt ned i bunden af Kobberfjorden og smed for første gang ankeret ud. Det gik rigtig godt ankeret nåede bunden og vi gav ekstra snor da vandstanden pga. tidevandet kan variere ca. 4 meter.
Så lå vi i solen og legebarnet ville have gummibåden i gang, det gik da også helt godt da der først blev åbnet for benzinen ha, ha.
Dejlig klippestrand desværre havde vi glemt badetøj og håndklæde, men vi kom da i selvom vandet var koldt, koldt, koldt......
søndag den 21. juli 2013
Lørdagstur med båden
Lørdag sejlede vi en god lang tur ind i fjorden. Men blev stoppet næsten med det samme af en pukkelhval så der skulle vi lige tage et par billeder igen. Prøv lige at læg mærke til hvor tæt på husene den er.
Vi fortsatte ind i fjorden og fandt et vidunderligt sted med sol og varme, spiste frokost og jeg skulle lige fiske lidt - fangede 2 mikro og én stor se lige forskellen - de 2 mikro røg ud igen og fik at vide at de kunne godt spise sig store og fede...
LIVET ER DEJLIGT!
lørdag den 20. juli 2013
Hvalsafari og fisketur
I går var vi på hvalsafari. Der var en pukkelhval på spil da vi lige ville ud og sejle og fiske lidt. Der var en stor færge fra Hamborg, som havde booket 2 både til at sejle rundt med gæster så der var gang i den. Vi slukkede motoren og flød rundt mens 2-3 andre både jagtede rundt efter den. Jeg fik lavet en frisk kop kaffe på komfuret mens Bettina tog sig af kameraet. På et tidspunkt kom hvalen også forbi os og Bettina fik nogle ok billeder.
Pokkers at det sidste billede lige blev taget inden den vippede med halen - nå det må vi øve os lidt i her er jo hvaler hele tiden ...
Bagefter sejlede vi hen i præstefjorden og fiskede. Det er altså sjovt. Man kan hive den ene flotte fisk op efter den anden og Bettina brokker sig hurtigt og siger STOP fordi vi ingen kummefryser har :-) Men så smider vi bare nogle ud. Vi havde 7-8 torsk med hjem og jeg lavede dem alle til filetter, så fylder de ikke så meget - vel Bettina....
søndag den 7. juli 2013
Bådejere - så lykkedes det!
I fredags købte vi så en båd! En Quicksilver Ørnvik 750 Weekend 26 fod lang fra 2006 med en lille indenbords motor på 250 HK og 6 cylindret. 6 sengepladser, badeværelse og køkken med gas, vand og køleskab. Alt i alt et lille sommerhus. Vi overtog båden med masser af udstyr som knap nok er pakket ud - fiskeudstyr til 4 og rygeovn - køkkengrej til 6, 4 redningsveste, gummibåd og Mercury 3,5 HK påhængsmotor og så en masse andet småting som bare er rart at have liggende. I går var vi på vores jomfru tur alene og vi kom fint af sted og fandt ud af at få tanket og så ellers ud og drøne rundt. Og så det nervepirrende øjeblik hvor vi skulle tilbage og få det hele til at gå godt med ankomst og fortøjning, men alt gik bare godt så vi klarede det og fik selvfølgelig grinet en del...
Vi er faktisk stolte af os selv.
Vi har lige taget lidt billeder af os selv og vores nye legetøj.
Ohøj alle...
Vi er faktisk stolte af os selv.
Vi har lige taget lidt billeder af os selv og vores nye legetøj.
Ohøj alle...
Abonner på:
Opslag (Atom)