lørdag den 25. maj 2013

Vores første hvaler

I dag har vi cyklet rundt i 3 timer for at kigge og lære mere om byen. Da vi nåede ned til radiofjeldets strand ud mod det åbne hav sagde Bettina at hun synes hun så noget -jeg sagde at det nok bare var bølgerne... Men vupti igen og igen så vi de flotteste blåst (når de blæser luft og vand op) fra hvaler og lidt senere så vi også en rygfinne - jeg tror det var vågehvaler - om der var mere end 2 var svært at sige, da de var så langt ude - jeg opgav også at tage et billede af dem. Men det var altså vildt spændende. vi fortsatte vores cykeltur og så sygehuset, anstalten (fængslet), havnen og endte nede i lystbådehavnen hvor vi lige var ude og se på nogle forskellige både. Så rullede vi hjemad og gjorde holdt ved en klippe og drak vores medbragte kaffe inden vi cyklede helt hjem...
Men nu har vi set vores første hvaler!!!      

mandag den 20. maj 2013

Kaffe på molen med lækre siddepuder og bare sidde og drømme om både...

Pinsen er ved at være slut men vi har haft forårsfornemmelser - lækkert vejr med masser af sol og varme!
Jeg (Jan) har været ude og få min første løbetur her og vi har cyklet og gået ture. I dag rullede vi ind til lystbådehavnen, kiggede på både og sad på molen (på supergode siddepuder) og nød en kop kaffe, mens vi sad og drømte om hvilken båd mon skal blive vores ...
TAK Karin både krus og siddepuder er bare dejlige på ture!

Nyd lige udsigten - store Marlene og vores "tårne" vores lejlighed er den helt til venstre...
  
Håber I alle har haft en dejlig pinse...

lørdag den 18. maj 2013

Vores lejlighed og en dejlig tur til lufthavnen og skilifterne

Endelig har vi fået taget nogle billeder af vores nye lejlighed så her er den;








 
Vores udsigt er jo fantastisk, men det kræver altså ret ofte vinduespudsning - men det hjælper også selv om man skal være hurtig for det er sk... koldt ...


 
I dag gik vi en dejlig tur op til lufthavnen og skilifterne. Solen skinnede men vinden var ret kold. Ved skiliften mødte vi en flok gutter der var i gang med at fræse op og ned ved skilifterne på deres snescootere. En tur på 7,5 km - så har vi da fået dagens motion ...





 

 

tirsdag den 7. maj 2013

Frisk luft - det er da dejligt ikke?

Så har vi nu fået forståelse for hvad storm - orkan er for en størrelse... Hold da op i går ved 17 - 17.30 tiden begyndte det for alvor at blæse op - vi nåede lige hjem med bussen inden de stoppede med at køre kl. 17.50 og så skal vi da lige love for at det har blæst...
Vi kunne sidde i stuen og føle hvordan huset gyngede med når vinden rigtig gav gas og nogle gange slap vinduets gummiramme luft ind/ud for at kompensere for trykket. Da vi gik i seng kl. 23 var der mest gang i den og sengen stod simpelthen og gyngede en højest underlig fornemmelse :-)
 

Her kan I se lidt om vinden kontra Beauforts skala:
 
 
  
 
 
Så når det blæser i DK så tænk lige på os - sidegevinst nå ja så fik vi da lige en gang sne igen :-) 

onsdag den 1. maj 2013

Hvalkød namme nam

I dag er det jo 1. maj og jeg fik fri kl. 12, så Bettina og jeg mødtes ved brædtet. Det myldrede med mennesker derinde og langt ud på gaden. Det undrede vi os over, men vi havde lige fået at vide at da det er lønningsdag og social ydelse udbetalingsdag, tænkte vi, nå der skal handles godt ind. Så vi gik ind i Brugseni og købte lidt forskelligt vi manglede. Da vi kom ud igen var der stadig en del der ventede og vi blev enige om at vi måtte da lige se hvad der skete, så ind i kø og kigge fremad... Mystisk der lå lidt stenbider som der plejer nu det er sæson, men alle gik over i modsatte hjørne? Så spurgte vi damen foran og bagved hvad sker der og de var så glade for den første hval var fanget i dag en sildepisker (Vågehval) og de var slemt nervøse for om der var noget tilbage når vi nåede frem. Så vi fik en god snak om hvordan hval skal tilberedes og et af de ord der gik mest igen i samtalen var namme nam!!! Der var ingen tvivl om at hvalkød er meget skattet for der blev købt stort ind af alle også af Mattak´en (hvalhud m/spæk). Vi var jo lidt i tvivl om vi i grunden kunne lide det, så vi holdt lidt igen og og fik 1,3 kg med god hjælp af en af damerne. Ja og som alt andet på brædtet endnu en gang dkr. 50,- pr. kilo :-)
Aftensmaden skulle jo selvfølgelig bestå af hvalbøf, så Bettina skar nogle gode bøffer ud og de blev stegt på panden, 1-2 min på hver side og så ellers med lidt grønt, løg og ris til og hvordan smagte det så? NAMME NAM!!!
Go home engelske bøffer.... (Bettina kan nu stadig lide engelske bøffer). I alt fik vi skåret 6 store bøffer ud og de 4 røg i fryseren til senere. Vi er nemlig blevet inviteret til aftensmad i morgen af underboen...




Bemærk iøvrigt Bettinas hår nyklippet for kun dkr. 600,- 
Håber I alle får en god 1. maj - her så vi et stort demonstrationsoptog nok helt op til 20-30 mennesker :-)