søndag den 16. juni 2013

Qooqqut med personaleforeningen

I dag har vi været på tur med personaleforeningen (Retten i Grønland). Vi sejlede ud med det gode skib Immanuel og vi var 26 i alt. 2½ time efter ankom vi til Qooqqut - et flot sted hvor der tidligere var et hotel som brændte ned i ´92. Nu startede den tidligere ejer af hotellet og en kok som var udlært på hotellet en restaurant og var også ved at bygge 6 små hytter. Vi gik rundt i naturen en times tid inden frokost. Og hvem sagde ingen træer på Grønland... For ca. 30 år siden plantede forsøgsstationen 2000 stk. fyr og mange var flot stående - ikke så høje men de var der! Jeg fandt også en række lærk som var plantet i 60´erne. Og så var der bare så meget andet beplantning at udforske - herligt sted. Vi fik en fantastisk frokost buffet med alt og lidt til. Bagefter havde vi vel en times hygge hvor vi gik ned til vandet som faktisk var varmere end forventet måske 12-13 grader. Det var lige før vi ville tage en dukkert :-) Vi sejlede retur og næsten hjemme i Nuuk så vi en sæl svømme i nærheden af båden. En herlig dag med høj sol og varme med dejlige kollegaer.
















Ingen kommentarer:

Send en kommentar